|
www.danskerhvervsbeklaedning.dk

Kik også ind i vor
www.web-butik.info
-
klik her.
Åndedrætsværn skal
beskytte brugeren fra det omgivende miljø.
|
I grove træk findes der
to typer åndedrætsværn.
Åndedrætsværn der virker
filtrerende eller luftforsynet. Et filtrerende åndedrætsværn
filtrerer det skadelige miljø fra indåndingsluften.
Det kan f.eks. være
en filtermaske, hvor man selv trækker luften gennem filtret eller en
turbomaske,
hvor en motor i bæltet trækker luften gennem filtret.
Der findes flere forskellige slags filtre
og man skal vide hvilke stoffer der er i luften, for at kunne væl-ge
de rigtige filtre.
F.eks. beskytter A-filtre mod organiske opløsningsmidler, P-filtre mod partikler,
E-fil-tre mod sure gasser
og K-filtre
mod ammoniak.
Et kombinationsfilter
med betegnelsen A2P3 beskytter mod både mod
opløsningsmiddeldampe
og partikler (aerosoler).
Filtermasker må højst anvendes
3 timer om dagen.
De enkelte fabrikater i personlige værnemidler har oplistet mange
filtertyper,
der alle egner sig til en lang række kemiske stoffer og
materialer,
typisk for dem alle er at de er udviklet med et eller flere
konkrete formål for øje.
Friskluftforsynet åndedrætsværn og turbomasker
må anvendes hele
arbejdsdagen,
med indlagte pauser.
For asbestnedrivningsarbejde gælder der er
dog specielle regler.
Filtrerende åndedrætsværn.
I filtrerende åndedrætsværn renses den omgivende luft ved passage gennem
et eller flere
filtre af forskellig type. Filtertyperne opdeles i partikelfiltre,
gasfiltre og kombinationsfiltre.
Filtrene skal være afprøvet og godkendte i henhold til internationale
standarder og mærket
med type og klasse efter den forurening, de beskytter imod.
De mest almindelige filtrerende åndedrætsværn er:
- Filtrerende ansigtsmasker.
- Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed.
Filtrerende ansigtsmasker kan være engangsmasker, eller masker med
udskiftelige filtre.
Funktions-princippet er, at brugeren selv suger luften gennem filtret.
Da denne type maske medfører åndingsmod-stand, må den kun anvendes højst
3 timer om dagen
og ikke uafbrudt.
Turboudstyr består af en batteri-drevet ventilator, som suger, eller
blæser, luften gennem filteret.
Turboenheden bæres af operatøren i bælte og luften føres fra enheden ind
i åndedrætsværnet.
Turboudstyr er altid forsynet med partikelfilter, men kan desuden
forsynes med kombinationsfilter
mod de aktuelle gasarter.
Til sandblæsning, lakering, svejsning og skæring benyttes ofte
turboudstyr, hvor luften indblæses i selve svejsehjelmen eller i et
vi-sir bag svejseskærmen, dvs. svejsehjelme af samme type.
Det skal bemærkes, at turboudstyr ikke må forveksles med luftforsynede
åndedrætsværn.
Da luften ta-ges fra omgivelserne er turboudstyr ikke et luftforsynet
åndedrætsværn.
For turboudstyr gælder det at det udstyret skal være godkendt som en
helhed, d.v.s. filtre og turboenhed
skal være godkendt samlet.
I turboudstyr er der ingen åndingsmodstand og 3-timers reglen gælder
derfor ikke for det, d.v.s. der in-gen tidsbegrænsning er for brug af
turboudstyr.
I luftforsynet åndedrætsværn ledes
luften frem til mas-ken, ved hjælp af en kompressor.
Luftforsynet åndedrætsværn skal
altid vælges, når:
- der er eller kan
opstå iltmangel (mindre end 17 % ilt) i indåndingsluften.
- luftforureningen forekommer i høje
koncentrationer.
- luftforureningens sammensætning eller
koncentration er ukendt.
- der ikke findes et filter, der er egnet til
forureningen.
- der ikke kan findes
masker, der slutter tæt, f.eks. på grund af skæg, ansigtsform eller
briller.
I disse tilfælde bør der vælges luftforsynede
masker med overtryk eller hætter.
- en
person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn.
- arbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem
en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden i filtret
og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) ikke
kan anvendes
når det i øvrigt fore-skrives i
arbejdsmiljølovgivningen.
Åndedrætsværn skal beskytte
brugeren mod indånding af skadelige dampe,
aerosoler, støv og
par-tikler eller mod iltmangel. Åndedrætsværn kan derfor være
"et nødvendigt onde", når man arbejder i mil-jøer hvor
omgivelser bliver "forurenede" af den igangværende proces,
eller i kraft af tidligere handlinger.
Hvis en proces udvikler støv
eller danner aerosoler, kan det også være nødvendigt at bruge åndedræts-værn.
Åndedrætsværn er dog den
"sidste udvej", hvis man ikke kan fjerne udsættelsen for
dampe eller støv på anden måde.
Rækkefølgen bør derfor være:
Fjern de farlige stoffer
og materialer - skift f.eks. flygtige opløsningsmidler ud med
ikke-flygtigte produk-ter.
Sørg for at lukke de farlige stoffer og materialer inde, ved simpel
indkapsling i maskiner eller kar, og fjern eventuelle dampe med
ventilation.
Kan dette ikke ske
effektivt må åndedrætsværn overvejs seriøst.
Visse arbejdsprocesser kan
måske indebære risiko for indånding af støv og aerosoler,
hvor det kan være nødvendigt at anvende åndedrætsværn. |
| |
Åndedrætsværn.
At-vejledning D.5.4 Marts
2003 - erstattet i 2008.
Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.1 af oktober 1999.
Vejledning om åndedrætsværn og dets brug.
Denne At-vejledning oplyser om åndedrætsværn, hvornår og
hvordan det skal bruges
og hvilke krav der stilles til mærkning
mv..
Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel, der beskytter
mod indånding af forurenet luft og/eller iltmangel.
At-vejledningen omfatter ikke flugtudstyr og dykkerudstyr.
1. Brug.
Brug af åndedrætsværn er en løsning, der kun må benyttes,
hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges
og udføres forsvarligt.
Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at sundheds-farlig
luft-forurening så vidt muligt skal fjernes på
udviklingsstedet, og at påvirkningen fra luftforureningen
skal nedbringes så meget, som det er teknisk rimeligt. Hvis påvirkningen
ikke kan nedbringes tilstræk-keligt ved hjælp af tekniske
foranstaltninger, skal der benyttes åndedrætsværn.
Åndedrætsværn kan dog undertiden benyttes som eneste
foranstaltning. Det gælder, hvor arbejdet er kortvarigt eller
lejlig-hedsvist, f.eks. ved rensning eller reparation, samt hvor åndedrætsværnet
bruges som midlertidig foran-staltning, indtil en teknisk
forbedring nedbringer forureningen tilstrækkeligt.
Se nærmere om eksempler i afsnit 7 om valg af åndedrætsværn.
2. Arbejdsgiverens pligter.
Arbejdsgiveren skal sørge for:
- at brugerne forsynes med
egnet åndedrætsværn, og at åndedrætsværnet bliver
brugt straks ved arbejdets begyndelse og under hele
arbejdet.
- at åndedrætsværnet til
enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører
unødige gener. Åndedrætsværnet skal være egnet til
brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet,
vælges
under hensyn til de ergonomiske forhold og passe til
brugeren, eventuelt efter tilpasning
- at det valgte åndedrætsværn
er CE-mærket, se afsnit 5 om mærkning.
- at åndedrætsværnet
vedligeholdes og er rent, tørt og desinficeret, inden det
tages i brug.
- at brugerne får instruktion
i brugen af åndedrætsværn og oplyses om faren ved ikke
at bruge det. Brugerne skal desuden oplæres, og - hvis
det er nødvendigt - trænes i at bruge det.
3. Brugerens pligter.
Brugeren skal bruge åndedrætsværnet straks fra arbejdets
begyndelse og under hele dets varighed.
Brugeren skal medvirke
til, at udstyret virker efter hensigten, og meddele fejl og
mangler til arbejdsgiveren,
arbejdslederen eller
sikkerhedsorganisationen.
4. Beskrivelse af typer.
Der findes to hovedtyper åndedrætsværn:
 |
- Luftforsynet åndedrætsværn.
|
 |
 |
- Filtrerende åndedrætsværn.
Ansigtsdelen kan for begge typer være
udformet som hel-, halv- eller kvartmasker, som hætter,
som bi-demundstykker eller som skærme. |
4.2. Luftforsynet åndedrætsværn.
4.2.1. Kompressormasker og -hætter.
Kompressormasker og -hætter er åndedrætsværn, der får
luft fra en kompressor eller en stationær trykbeholder.
Luftforsyningen er ikke tidsbegrænset, og værnet er let, men
brugerens bevægelighed begrænses af slangen (1).
4.2.2. Trykflaskeapparater.
Trykflaskeapparater er åndedrætsværn, der får luft fra
personbårne tryk-flasker. Udstyret vejer op til 18 kg, og
luftforsyningen er tidsbegrænset, men brugeren har fri bevæge-lighed.
4.2.3. Kredsløbsapparater.
Kredsløbsapparater er åndedrætsværn med komprimeret ilt.
Udåndings-luften ledes fra ansigtsmasken ind i et kredsløb,
hvor en reguleringspatron fjerner kuldioxid og ilt tilsæt-tes
kredsløbet. Kredsløbsapparater kan være livsfarlige, hvis
de ikke bruges korrekt. Det er derfor nød-vendigt, at
brugeren gennemgår en speciel uddannelse i brugen af dem.
.jpg) |
4.2.4. Selvsugermaske (med og uden motordrevet blæser).
Selvsugermasker er åndedrætsværn, hvor brugeren trækker
vejret gennem en slange, der fører til frisk luft. Dette
system fungerer mest sik-kert, hvis det er forsynet
med motordrevet blæser.
|
|
4.3. Filtrerende åndedrætsværn.
4.3.1. Generelt.
Et filtrerende åndedrætsværn kan være en hel- eller
halvmaske med udskifteligt filter mod partikler og / eller
gasser. Hvis det filtrerende åndedrætsværn er forsynet med
en batteridrevet mo-tor (turboudstyr), der blæser luften
gennem et filter, kan der desuden bruges en hætte som
ansigtsdel. Filtrerende ånde-drætsværn findes også som
filtrerende ansigtsmasker.
4.3.2. Åndedrætsværn med partikelfilter (støvfilter)
til hel- eller halvmasker.
Partikelfiltre beskyt-ter aldrig mod gasser og dampe.
Visse filtre beskytter ikke mod væskeformige aerosoler. Se
afsnit 5 om mærkning.
Partikelfiltre inddeles i tre klasser:
-
P1
laveffekt-filter
-
P2
middeleffekt-filter
-
P3 højeffekt-filter.
Klasse P1
har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i
begrænset omfang mod støv (faste partikler). Er filtret afprøvet
efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler
og væskeformige aerosoler. Filtret må ikke bruges, hvis grænseværdien
for det forurenende stof er under 5 mg/m3.
Ek-sempler på støvarter, som filtret ikke beskytter imod, er
asbestfibre og kvartsstøv.
Klasse P2
har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større
omfang. Det kan bruges mod sund-hedsskadeligt og giftigt støv,
men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Disse
filtre kan beskytte alene mod faste partikler eller både mod
faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet
ef-ter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler
og væskeformige aerosoler.
Klasse P3
har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2
samt mod radioaktivt støv, bak-terier og virus. Filtret er
normalt til brug mod både faste partikler og væskeformige
aerosoler.
Er filtret af-prøvet efter EN149:2001, beskytter
filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler.
Ikke alle P3-filtre er egnede til brug i halvmasker.
4.3.3. Gasfiltre til hel- eller halvmasker.
Gasfiltre beskytter ikke mod støv.
Gasfiltre inddeles i klasser og typer. Klassen angiver, hvor
store mængder gasser og dampe filtret kan optage, og typen
angiver, hvilke slags gasser filtret kan optage.
Gasfiltre inddeles i tre klasser:
-
Klasse 1
lavkapacitets-filtre
-
Klasse 2
middelkapacitets-filtre
-
Klasse 3 højkapacitets-filtre.
Hvis filtrene
skal benyttes mod andre gasser end de nedenfor nævnte typer,
må leverandørens oplysnin-ger følges.
Filtertype A beskytter mod dampe fra organiske opløsningsmidler
med kogepunkt over 65 °C,
fx mineralsk terpentin, toluen, xylen og butylacetat.
Filtertype AX beskytter mod dampe fra organiske opløsningsmidler
med kogepunkt
på/eller under 65 °C efter leverandørens
oplysninger.
Filtertype AX findes kun i én klasse.
Filtrene
er engangsfiltre og skal kasseres samme dag, de har været i
brug.
Filtertype B beskytter mod chlor og cyanbrinte o.l. gasser
efter leverandørens oplysninger.
Filtertype E beskytter mod svovldioxid o.l. gasser efter
leverandørens oplysninger.
Filtertype K beskytter mod ammoniak o.l. efter leverandørens
oplysninger.
Der findes filtre, der dækker flere af typerne A, B, E og K
samtidig.
Filtertype Hg-P3 beskytter mod dampe fra kviksølv og mod
partikler.
Filtertype NO-P3 beskytter mod nitrøse gasser og mod
partikler.
Filtertype SX beskytter mod specielle stoffer efter leverandørens
oplysninger.
Filtertype Hg-P3 og NO-P3 og SX findes kun i én klasse.
|
| Forurening |
Klasse |
Filtertype |
Farvekode |
Beskytter
mod |
| Partikel |
P1 |
S/SL |
Hvid |
Støv
(i begrænset omfang) |
| |
P2 |
S/SL |
Hvid |
Sundhedsskadeligt
og giftigt støv. Faste partikler eller både faste
partikler og væskeformige aerosoler |
| |
P3 |
SL |
Hvid |
Sundhedsskadeligt
og giftigt støv, radioaktivt støv, bakterier,
virus. Faste partikler og væskeformige aerosoler |
| Gas |
Klasse
1
Klasse 2
Klasse 3 |
A |
Brun |
Dampe
fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over
65oC |
|
|
AX |
Brun |
Dampe
fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på/eller
under 65oC |
| B |
Grå |
Chlor,
cyanbringe o.l. gasser |
| E |
Gul |
Svovldioxid
o.l. gasser |
| K |
Grøn |
Ammoniak
o.l. gasser |
| Hg-P3 |
Rød-hvid |
Dampe
fra kviksølv og partikler |
| NO-P3 |
Blå-hvid |
Nitrøse
gasser og partikler |
| SX |
Violet |
Specielle
stoffer |
|
|
4.3.4. Kombinerede partikel- og gasfiltre.
Hvis det er nødvendigt at beskytte sig mod både støv og
gasser,
bruges et kombineret filter bestående af et egnet støvfilter
og et egnet gasfilter.
Støvfiltret place-res yderst mod
forureningen.
Når der forekommer aerosoler, fx ved sprøjtemaling,
kan det
være en fordel at benytte et forfilter af hensyn til
partikelfiltrets holdbarhed.
4.3.5. Turboudstyr (filtrerende åndedrætsværn med
turboenhed (blæser)).
Et filtrerende ånde-drætsværn kan være forsynet med en
turboenhed (blæser), dvs. en batteridrevet motor, der gennem
et filter blæser luft ind i åndedrætsværnet. Det gør det
nemmere at trække vejret end med filtrerende ånde-drætsværn
uden turboenhed.
Turboudstyret består af:
-
En
ansigtsdel, der kan være en hel- eller halvmaske, en hætte
eller en stiv hætte, fx en hoveddel med tætsluttende
visir. -
En
turboenhed (batteridrevet blæser). -
Egnede
filtre.
Filtrerende åndedrætsværn
med turboenhed kan være med partikelfilter,
gas/dampfilter
eller en kombina-tion af disse.
4.3.6. Filtrerende ansigtsmasker.
Filtrerende ansigtsmasker er halvmasker, hvor selve masken
helt el-ler delvis består af filtermateriale. Filtret kan ikke
skilles fra masken, så hele masken skal skiftes efter brug.
5. Mærkning.
5.1. CE-mærket.
Alle åndedrætsværn og dele, der har betydning for, at værnet
fungerer, skal være CE-mærkede. Mærket efterfølges altid
af et registreringsnummer for det uafhængige prøvningsinstitut,
der er ansvarligt for den løbende kvalitetskontrol af værnemidlet.
Et åndedrætsværn, der er markedsført inden den 1. juli
1995, kan fortsat anvendes, indtil det skal udskiftes, selv om
det ikke er CE-mærket.
Forudsætningen herfor er, at det er i
overensstemmelse med reglerne, der var gældende før denne
dato.
Det er fabrikanten, der sætter mærket på.
Mærket ser således
ud: |
 |
|
|
5.2. Mærkning
af filtre.
Partikelfiltre mærkes efter klasse med P1, P2 eller P3.
Filtrene har hvid farvekode.
Partikelfiltre, der kun beskytter mod faste partikler, kan være
mærket “Kun til brug mod faste partikler”.
Disse filtre
vil desuden være mærket med S.
Der kan fortsat findes filtre mærket “Ikke til brug mod væskeformige
aerosoler”.
Disse filtre beskytter ligeledes kun mod faste
partikler.
Filtre, der desuden beskytter mod væskeformige aerosoler, kan
være mærket med L, og filtre, der både beskytter mod faste
partikler og væskeformige aerosoler, kan således være mærket
med SL.
Partikelfiltre afprøvet efter EN149:2001 beskytter både mod
faste partikler og væskeformige aerosoler.
Disse filtre vil
ikke være mærket med S eller SL.
Gasfiltre mærkes med type og klasse.
A-filtre og AX-filtre har brun farvekode.
B-filtre har grå farvekode.
E-filtre har gul farvekode.
K-filtre har grøn farvekode.
SX-filtre har violet farvekode.
Filtre til flere forskellige gasser og kombinationer af
partikler og gasser har farvekode for hver enkelt type.
NO-P3-filtre har blå-hvid farvekode.
Hg-P3-filtre har rød-hvid farvekode.
Filtrerende ansigtsmasker er mærket FF efterfulgt af type (P
for partikler, A, B, E, K for gasser som be-skrevet for filtre,
eller kombinationer heraf) og klasse 1, 2 eller 3.
5.3. Mærkning af filtrerende åndedrætsværn med
turboenhed (blæser).
Turboudstyr med masker mærkes med TM og klasse.
Turboudstyr med hætter og stive hætter, fx visirer med
hoveddel, mærkes med TH og klasse.
Hvis udstyret er forsynet med et gasfilter, bruges samme
typebetegnelser som nævnt under gasfiltre. Gasfiltrene er
desuden mærket klasse 1, 2 eller 3. Man skal være opmærksom
på, at klasserne ikke er sammenlignelige med klasser for
gasfiltre til brug sammen med halv- og helmasker uden
turboenhed. Fx vil kapaciteten af et klasse 2-filter til
turboudstyr være mindre end kapaciteten af filtre beregnet
til mas-ker.
6. Brugsanvisning.
Leverandøren skal sørge for, at der altid følger en
brugsanvisning på dansk med ved leveringen. Den skal være
klar og forståelig og indeholde oplysninger om:
-
Opbevaring,
brug, rensning, vedligeholdelse, reparation og
desinficering. De produkter, som leverandøren anbefaler
til dette, må hverken skade brugeren eller værnemidlet
-
Det
konkrete, valgte åndedrætsværns modstandsdygtighed,
konstateret ved teknisk afprøvning. Hvis der findes
lignende typer åndedrætsværn, som kan modstå andre
niveauer af belastninger, skal disse niveauer også
oplyses
-
Hvilket
tilbehør og hvilke reservedele der kan bruges sammen med
åndedrætsværnet
-
Hvilke begrænsninger,
der eventuelt er i brugen af åndedrætsværnet
-
Frist for
holdbarheden af åndedrætsværnet og de dele, som det er
sammensat af
-
Egnet
emballage til transport af åndedrætsværnet
- Betydningen af en eventuel mærkning.
For turboudstyr skal oplyses,
hvilke kombinationer af ansigtsdel, turboenhed og filter der må
bruges sammen.
7. Valg af åndedrætsværn.
7.1. Generelle hensyn.
Når der skal vælges åndedrætsværn, skal der først vælges
mellem de to hovedtyper, luftforsynet ånde-drætsværn og
filtrerende åndedrætsværn.
Det er vigtigt at kende de forskellige åndedrætsværns
egen-skaber for at kunne vælge det rette. Forkert valg kan få
katastrofale følger, fx er personer omkommet, fordi de brugte
filtrerende åndedrætsværn, hvor der var iltmangel.
Der skal vælges åndedrætsværn efter art og koncentration
af forureningen.
Ved valg af åndedrætsværn skal der desuden tages hensyn til
ar-bejdets art, og om der samtidig skal bruges briller, hjelm,
høreværn e.l., der kan påvirke åndedrætsvær-nets
funktion.
Under alle omstændigheder er det vigtigt at kontrollere, at
åndedrætsværnet slutter til-strækkeligt tæt til ansigtet.
Det kan fx afprøves, ved at filtret lukkes med plastfolie
eller med hånden. Derefter kontrolleres, om masken holder
over- eller undertryk i 10 sek. Man kan også afprøve maskens
tæthed, ved at et ufarligt lugt- eller smagsstof spredes
omkring masken. Man kontrollerer derefter, om man kan lugte
eller smage stoffet inde i masken.
Husk at bruge den rigtige type filter til testen.
Se i øv-rigt afsnit 7.4 om beskyttelsesfaktor.
Man skal være opmærksom på, at filtrenes klasser hænger
sam-men med den type ansigtsdel og det øvrige udstyr, filtret
skal bruges sammen med.
Det er vigtigt, at åndedrætsværnet ikke generer, så
brugeren fristes til at tage det af i utide. Visse gener kan
ikke helt undgås, fx belastning af åndedrætsfunktionen og
gener ved hudkontakt.
Filtrerende åndedrætsværn må derfor kun benyttes 3 timer
om dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal
der allerede fra arbejdets begyndelse benyttes enten
filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller
luftfor-synet åndedrætsværn. Se i øvrigt afsnit 8 om begrænsning
i brug.
7.2. Luftforsynet åndedrætsværn.
Luftforsynet åndedrætsværn skal altid vælges, når
- der er eller kan opstå
iltmangel (mindre end 17 pct. ilt) i indåndingsluften.
- luftforureningen forekommer
i høje koncentrationer.
- luftforureningens sammensætning
eller koncentration er ukendt.
- der ikke findes et filter,
der er egnet til forureningen.
- der ikke kan findes masker,
som slutter tæt, fx på grund af skæg, ansigtsform eller
briller.
Der må da vælges luftforsynede masker med
overtryk eller hætter. - en person på en arbejdsdag
skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn.
- arbejdet er tungt, så
vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på
grund af modstan- den i filtret, og filtrerende åndedrætsværn
med turboenhed (blæser) ikke kan bruges.
- det i øvrigt foreskrives i
arbejdsmiljølovgivningen.
Om luft til luftforsynet åndedrætsværn
(1).
7.3. Filtrerende åndedrætsværn.
Filtrerende åndedrætsværn kan vælges, når luftforsynet åndedræts-værn
ikke er påkrævet.
I forhold til det luftforsynede åndedrætsværn er der følgende
fordele ved et filtre-rende åndedrætsværn:
- Det er let.
- Der er fri bevægelighed for
brugeren.
- Det vil ofte være en let løsning,
f.eks. ved enkeltopgaver og arbejde på skiftende
arbejdspladser
og følgende ulemper:
- Filtrets sikkerhedsmæssige
effekt er begrænset af, hvilke stoffer det beskytter mod.
- Filtret har begrænset
holdbarhed.
- Vejrtrækningen belastes af
modstanden i filtret.
- Arbejdstidsbegrænsning på
3 timer, medmindre der vælges en type med turboenhed (blæser).
7.4. Beskyttelsesfaktor.
7.4.1 Generelt.
Beskyttelsesfaktoren angiver, hvor mange gange åndedrætsværnet
kan nedsætte kon-centrationen af sundhedsskadelige stoffer
inde i masken i forhold til koncentrationen i omgivelserne ved
laboratorieafprøvning. Hvis der f.eks. i omgivelserne er en
forurening på 1.000 mg/m3, og åndedrætsvær-nets
beskyttelsesfaktor er på 500, vil der i indåndingsluften være
en forurening på 2 mg/m3 ved labora-torieafprøvning.
Ved brug på arbejdspladsen kan man dog forvente en væsentlig
lavere beskyttelse. Se afsnit 7.4.4.
Beskyttelsesfaktoren alene kan ikke bruges i vurderingen af,
om et åndedrætsværn er godt nok i den pågældende
situation, men kan indgå som en faktor ved vurderingen.
7.4.2. Beskyttelsesfaktorer for luftforsynet åndedrætsværn.
Når det drejer sig om CE-mærket ud-styr, kan man under
laboratorieforhold opnå den beskyttelsesfaktor,
der er
angivet i nedenstående ske-ma for luftforsynet åndedrætsværn.
|
| Beskyttelsesfaktor. |
Åndedrætsværn forsynet med
luft fra kompressor. |
Åndedrætsværn forsynet med
luft fra
trykflaskeapparater. |
| Helmaske. |
2000 |
2000 |
| Halvmaske. |
50 |
- |
|
De nævnte beskyttelsesfaktorer er for kompressorforsynet åndedrætsværn
beregnet ved konstant luft-tilførsel,
og for
trykflaskeapparater ved neutralt tryk.
Ved “konstant lufttilførsel” forstås, at der mellem
trykbeholderen eller kompressoren og masken er indskudt en
ventil, der indstilles, så der blæser en konstant luftstrøm
til åndedrætsværnet.
Udåndingsluften samt den overskydende luft forlader ånde-drætsværnet
gennem udåndingsventilen eller andre åbninger.
Ved “neutralt tryk” forstås, at åndedræts-værnet er
forsynet med en ventil, der åbner ved et meget lille
undertryk i masken og derved tilfører ånde-drætsværnet
luft.
Åndedrætsværn med helmasker og overtryk samt åndedrætsværn
med bidemundstyk-ke har en beskyttelsesfaktor, der er op til 5
gange så stor som åndedrætsværn med konstant lufttilførsel
og åndedrætsværn med neutralt tryk.
Ved “overtryk” forstås, at åndedrætsværnet er forsynet
med en o-vertryksventil, der sikrer,
at der altid er et lille
overtryk i masken.
Udstyr med hætte har varierende be-skyttelsesfaktor afhængigt
af udstyrets udformning.
Her må henvises til leverandørens
oplysninger.
7.4.3. Beskyttelsesfaktorer for filtrerende åndedrætsværn.
De beregnede beskyttelsesfaktorer for filtrerende åndedrætsværn
er angivet i nedenstående skema.
|
| Filter |
P1 |
P2 |
P3 |
Gas |
| Halvmaske |
4 |
10 |
50 |
50 |
| Helmaske |
- |
16 |
1.000 |
2.000 |
|
Det forudsættes, at der er tale om nye filtre. Når filtret
er “brugt op”, yder det ingen beskyttelse.
Se afsnit 9.3 om udskiftning af gasfiltre.
Ved brug af kombinerede filtre skal beskyttelsesfaktorerne for
støv og gasser iagttages hver for sig.
Beskyttelsesfaktorerne for filtrerende ansigtsmasker FFP1 og
FFP2 svarer til beskyttelsesfaktorerne for halvmaske med
filter klasse P1 henholdsvis klasse P2.
Den tilsva-rende beskyttelsesfaktor for filtrerende
ansigtsmaske FFP3 er 50.
Udstyr med turboenhed (blæser) har varierende
beskyttelsesfaktor afhængigt af udstyrets udformning.
7.4.4. Beskyttelsesfaktorer ved brug på arbejdspladsen.
Ved brug på arbejdspladsen kan man ikke regne med så god
beskyttelse, som beskyttelsesfaktoren angiver, da de nævnte
beskyttelsesfaktorer er beregnet under laboratorieforhold.
Der må altid som udgangspunkt forventes en væsentlig lavere
beskyt-telse end den nævnte.
Fx kan der højst forventes en
faktor 10 for halvmasker eller filtrerende ansigts-masker
klasse 2 og 3,
og tilsvarende en faktor 100 for helmasker.
Beskyttelsen ved brug af såvel luft-forsynet som filtrerende
åndedrætsværn med halv- og helmasker
forudsætter en god
tilpasning, og dette kan ikke forventes, når der er skæg,
briller eller andet i klemme langs maskens kant.
8. Begrænsning i brug.
Filtrerende åndedrætsværn må kun benyttes 3 timer om
dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer,
skal der
allerede fra arbejdets begyndelse bruges enten filtrerende ånde-drætsværn
med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn.
Luftforsynet åndedrætsværn og filtrerende åndedrætsværn
med turboenhed (blæser) må bruges en hel normal arbejdsdag.
Der skal hol-des pauser, hvis længde og antal afhænger af
arbejdsbelastningen og generne. Arbejde, der ikke kræver brug
af åndedrætsværn, kan udføres i disse pauser.
Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæ-ser) må kun
bruges i situationer, hvor filtrerende åndedrætsværn i øvrigt
kan bruges.
Ved arbejde med asbestholdige materialer må arbejdet med
luftforsynet åndedrætsværn ikke overstige 6 timer pr. dag
for den enkelte ansatte. Ved nedrivningsarbejde gælder særlige
regler.
Ved arbejde med kodenummererede produkter må arbejde med åndedrætsværn
ikke overstige 6 timer på en arbejdsdag, når der bruges
luft-forsynet åndedrætsværn. I særlig belastende
situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold
e.l. skal tiden nedsættes. Beskæftigelse med åndedrætsværn
må ikke foregå uafbrudt.
Unge under 18 år må højst beskæftiges 4 timer dagligt med
arbejde,
hvor der benyttes luftforsynet åndedrætsværn.
Hvis der forekommer arbejde af forskellig art, kan filtrerende
og luftforsynet åndedræts-værn benyttes inden for samme
arbejdsdag. Den tid, den ansatte må arbejde med åndedrætsværnene,
skal da nedsættes forholdsmæssigt. Hvis fx en ansat arbejder
med asbestholdigt materiale (ikke ned-rivningsarbejde) og
bruger luftforsynet åndedrætsværn i 3 timer, er der
“forbrugt” halvdelen af de 6 timer, der er tilladt.
Den
ansatte har så halvdelen “tilbage” i den resterende del
af arbejdsdagen.
Hvis vedkom-mende derefter skal bruge
filtrerende åndedrætsværn, må dette ske i 50 pct. af den
tilladte tid for denne type åndedrætsværn, altså 1½ time.
Tilsvarende kan der fx først arbejdes med luftforsynet åndedræts-værn
i 4 timer, svarende til 2/3 af den tilladte arbejdstid, og så
med filtrerende åndedrætsværn i 1 time, hvilket svarer til
den resterende 1/3 af den tilladte arbejdstid.
9. Vedligeholdelse, opbevaring og holdbarhed.
9.1. Følg brugsanvisningen.
For at åndedrætsværnet kan yde den tilsigtede beskyttelse,
er det vig-tigt, at de anvisninger,
der fremgår af leverandørens
brugsanvisning om vedligeholdelse og opbevaring, følges nøje.
Holdbarheden af åndedrætsværnet er helt afhængig af, at
dette overholdes.
9.2. Udskiftning af partikelfiltre.
Støvbelægningen på filtret øger indåndingsmodstanden.
Når
indån-dingsmodstanden bliver for belastende, skal filtret
skiftes.
9.3. Udskiftning af gasfiltre.
Et gasfilter kan optage en vis mængde luftforurening.
Herefter vil luftforu-reningen lække igennem. Inden dette
sker, skal der skiftes til nyt filter.
Nogle leverandører vil kunne be-regne den sandsynlige brugstid, når forureningskoncentrationen og
arbejdsbelastningen opgives. Filtret skal skiftes i god tid, før
den beregnede sandsynlige brugstid nås.
Forureningen må ikke kunne lugtes. Hvis masken er korrekt
tilpasset, skal filtret senest skiftes,
når man kan lugte
forureningen. Grænse-værdien kan være overskredet, længe
inden forureningen kan lugtes. Det er i den forbindelse
vigtigt på forhånd at undersøge, om forureningen
overhovedet kan lugtes af brugeren.
Hvis en forurening undtagel-sesvis kan lugtes, inden den
opgivne brugstid er nået, skal filtret straks skiftes.
Et sådant
forhold kan indtræffe som følge af et samspil mellem
forskellige luftforureninger.
A1-filtre bør kun bruges som en-gangsfiltre til kortvarigt
arbejde (½ time) ved lave koncentrationer (ca. 3 x grænseværdien).
Kan der ikke fås oplysning om filtrenes brugstid, skal der
normalt benyttes luftforsynet åndedrætsværn.
|
 |
Se mulighederne på vore
skiltesider
- hvor alle pictogrammerne også er illustreret.
klik her |
| Se også mulighederne
indenfor sikkerhedsskiltning -
klik her |
10. Skiltning.
Arbejdsområder, hvor åndedrætsværn skal bruges, skal afmærkes
ved skiltning som vist ovenfor.
Skiltet kan forsynes med et supplerende skilt, som angiver
typen og klassen af det åndedræts-værn,
der skal benyttes på
den pågældende arbejdsplads.
Der kan være tilfælde, hvor arbejdet, som gør åndedrætsværn
nødvendigt, foregår så spredt,
at skiltning ikke er
praktisk mulig.
11. Betaling.
Det er arbejdsgiveren, der skal betale for anskaffelsen,
vedligeholdelsen og renholdelsen af de personlige værnemidler.
Arbejdsgiveren har ejendomsretten til dem.
Jens Jensen
|
Åndedrætsværn er yderligere og mere detaljeret beskrevet i bl.a.
At-vejledning
D.5.4 Marts 2003.
Vi står gerne til rådighed når det gælder
mere specifikke løsningsforslag,
ligesom vore leverandører står til Deres rådighed i de mere
produktspecifikke situationer.
|
|
Vedligeholdelse og sund fornuft er afgørende for om anvendt grej er virksomt. |
  
- en serviceside
fra Dansk Erhvervsbeklædning.
Kontakt os på telefon +45 64713608*
eller via e-mail
info@danskerhvervsbeklaedning.dk
|