www.logoslips.dk



Kik også ind i vor www.web-butik.info - klik her.

Sådan kan De også binde et slips og en sløjfe.
 

Denne side handler om slipsebinding, mulighederne er flere afhængig af temperament og lejlighed.   Sådan bindes knuden: "Four in a hand" Sådan bindes knuden:  "Half-Windsor"   Sådan bindes knuden:  "Windsor"   En "Fransk" slipsebinding.   - sådan kan en sløjfe bindes.    - en "Engelsk" slipsebinding.   - og sådan kan lommekluden sættes.

Andre indgangsvinkler og muligheder.   Diagonal højredrejet knude.   Den tyske knude.   Manhattan.   Den lille knude.   Den Orientalske knude. Den Persiske knude. - Ja, kært barn, har mange navne.   Bind Deres slips til lejligheden.   1. Arranger slipset sådan at "A" er længere end "B", og læg "A" henover "B" 2. Drej "A" ind under "B". 3. Drej igen "A" ind over forsiden af "B" 4. Træk "A" op gennem hullet mellem slipset og halsen 5. Hold løst på knuden med pegefingeren og træk "A" ned gennem hullet på forsiden af slipset 6. Flyt fingeren og stram roligt knuden ved at holde på knuden og trække i "B"   1. Arranger slipset sådan at "A" er længere end "B", og læg "A" henover "B" 2. Drej "A" ind un-der "B". 3. Træk "A" op 4. Træk "A" gen-nem hullet 5. Anbring "A" foran på slipset henover "B" fra venstre mod højre 6. Træk igen "A" opad and gennem hullet 7. Træk "A" ned gennem knuden foran 8. Stram roligt knuden ved at holde på knuden og trække i "B" Hvorfor slips? - Lone Dybkjær har her givet sit bud. 1. Arranger slip-set sådan at "A" er længere end "B", og læg "A" henover "B" 2. Træk "A" op gennem hullet mel-lem slipset og skjorten, og ned igen 3. Træk "A" un-derneden "B" til venstre, og tilba-ge gennem hullet igen 4. Anbring "A" krydsende fronten af slipset fra ven-stre mod højre 5. Træk "A" op gennem hullet igen 6. Træk "A" ned gennem knuden foran 7. Stram roligt knuden ved at holde på knuden og trække i "B"  L O N E   D Y B K J Æ R , FORH. M E P -  D E T   R A D I K A L E   V E N S T R E.   Hvorfor virker slips så magisk? Se – denne klumme kunne egentlig godt - og naturligt handle om forskellige ting i dansk politik - og strengt taget med bety-delig medieinteresse. Der er trods alt sket lidt af hvert på det sidste. Og nu tænker jeg ikke på nytårstalen, for denne klum-me er fabrikeret inden den er udsendt. Næh - jeg tænker på en forsvarsminister, der fik en meget høj post i FN-systemet og Danmark dermed en meget vanskelig opgave i udlandet. Nogen vil ligefrem kalde det en uriaspost. Eller en udenrigsmi-nister, der af forskellige grunde foretrak at vende tilbage til Fol-ketinget (men hvilke er de egentlige ? – spørger medierne sig selv og hinanden). I hvert fald forlyder rygtet at han nyder at cykle til Christiansborg – og os der kender ham ved, at denne gang taler rygtet sandt. Men det sker ikke i denne klumme. Den skal derimod handle om det forunderlige i at mænd bærer slips. Det skyldes sim-pelthen, at da jeg forleden søgte at samle nogle af de papirer sammen som havde forvildet sig hen på det bord jeg syntes skal være præget af en smuk skål og nogle blomster, pludse-lig opdagede en bog jeg i første omgang troede var om Magrit-te (ham med piben, bowlerhatten, billedernes bedrag osv.) - den belgiske maler, som jeg holder utrolig meget af. Det var ikke Magritte men derimod en bog om slipsets historie. For-siden snød mig med et billede af et slips blot omringet af det øverste af et jakkesæt samt hals og skjortekrave. Bogen hav-de min kære husbond fået, da han var til møde i Kroatien slip-set er nemlig opfundet der. Sig så ikke at Europa ikke hænger sammen. Som så mange andre europæiske vaner og traditioner har og-så slipset sin helt unikke baggrund. Det blev først båret af en kroater i det syttende århundrede - betegnelsen kroater udvik-lede sig til kravata, senere cravate – ordet som stadig benyt-tes i mange lande. Man tager således en Kroater om halsen og binder en knude når man ifører sig et slips! Som med andre europæiske spørgsmål har briterne og skan-dinaverne sat deres helt egen dagsorden på slipsefronten – i England hedder det tie, i Skandinavien slips. Men i hovedpar-ten af Europa hedder det altså stadig noget lignende ’cravate’ – som er den oprindelige franske betegnelse. Det var nemlig franskmændene, der først producerede og markedsførte den elegante halsklud. Englænderne formåede at give ’the necktie’ kultstatus og Østkyst-amerikanerne forbedrede den tekniske udformning. Italienerne, som når de er bedst, tilførte ny kvalitet og gjorde ’il cravatta’ til et kunstobjekt. I Europas finansielle centrum Frankfurt, står en fem meter høj bronze skulptur af et slips foran hovedkontoret af en tysk bank. Den er udtryk for, at Frankfurt er blevet et administrativt (mande) centrum. Slipset er blevet et symbol på korrekthed, elegance og stil og giver ( lidt mere) magt til den der har det på. Slip-set kaldes derfor også af og til ’herremodens magiske fløjte’. Det har fået en forfatter som Honore´ de Balzac til at sige "The tie makes the man" og en Oscar Wilde til at udtrykke "A well knotted tie is the first serious step in life." Men jeg begriber ikke hvorfor det er i slipset magten sidder. Jeg kunne bedre forstå det hvis det var det der var neden under! Men her er altså tale om en silkeklud bundet om halsen på en mand! Og det gælder for mænd over hele verden - med få undtagelser. Mao var imod det, men Onassis elske-de det. Og det er der sandelig flere der gør. I år 2000 bar hen ved 700 mil.. mænd slips hver dag. Men hvad er det med de mænd, der gør at de skal have en silkeklud om halsen for at være sig selv på en ar-bejdsplads? Er det i virkeligheden for at snøre sig ind ? Både fysisk og psykisk. Fysisk sætter slipset jo dobbelthagerne på plads og holder halsen stram. Psykisk er slipset måske et symbol på at snøre sig ind, vise at man har kontrol over tingene - tøjle drifterne som Freud ville have udtrykt det. Derfor har jeg ofte i mine unge dage hørt kommentarer om de mænd der bærer rigtig halsklud - dem skulle man san-delig holde sig fra. Men i virkeligheden er det måske ganske smart. Rent faktisk er det jo lykkedes mændene at få accepteret at hvis de blot pynter lidt på det mørke jakkesæt (hvis kultstatus i øvrigt og-så er et kapitel for sig) ved hjælp af et slips, så behøver man ikke at gøre mere ved den sag. Kvinder er så privilegerede, at de, selv i magtens verden, kan vælge mellem bar hals, smykke og tørklæde. Men helt ærligt er det et privilegium ? Eller er det det, der fører til at nyudnævnte ministre er blevet kaldt ’re-geringens julepynt’! Jeg ved ikke om man skal glæde sig over, at et bredere modekrav nu også rammer mændene - men jeg indrømmer gerne at jeg aldrig har været vild med slips til kvinder. Artikel fra Klumme i Fyens Stiftstidende, 4. januar 2001. Af Lone Dybkjær, Medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre. - Se eksempler Adverties slips, tørklæder og sløjfer der kan leveres fra lager - klik her   - der er noget om snakken, der  skal stå Angli i nakken. - og skjorter fra Angli, for eksempel - klik her

- en serviceside fra Dansk Erhvervsbeklædning.
Kontakt os på telefon +45 64713608* eller via e-mail
info@danskerhvervsbeklaedning.dk