www.trykogide.dk
Kik også ind i vor
www.web-butik.info
-
klik her.
Vægtberegning af tryksager,
samt spaltemål.
Gode råd og hint, når en tryksagsproduktion skal forberedes.
Der er en del ting der er en fordel kan overvejes inden en tryksag skal
produceres.
Herunder har vi valgt at opliste nogle elementer, og et par eksempler på
hvad det kan være,
hvilke formater der kan anvendes, og andre generelle indgangsvinkler.
Oplag og antal afhænger i høj grad af behovet, men prisen skal også tages i
betragtning,
idet den kan afgøres af antal og format.
Alt afhængigt af produktet, og især oplaget vurderer skal det vurderes
hvilken trykmetode
der er mest rentabel.
Det kan være offsettryk eller digitaltryk
Format.
Prisen kan afgøre formatet, så det skal overvejes hvilken størrelse en
tryksag skal have.
Vurder om bred- eller højformat er afgørende, og angiv altid en opgave med
bredden først;
altså BxH = Bredde x Højde.
Går farve/tryk på tryksagen helt til kant,
skal der lægges farve ud over det færdige mål med et til-læg på 3 mm.,
for plakater og bannere, 5 mm..
Farver.
Hvor mange farver skal den færdige tryksag indeholdes af?
Skal den være i sort-hvid, eller skal der produceres fuldfarvet,
hvilket også kaldes for farvefotogengivelse?
Antallet af farver kan afhængig af valget af trykteknik have betydning for
hvor mange trykplader,
der skal anvendes i trykprocessen.
Fuld-farvegengivelse er i traditionel forstand lig med fire farver,
trykt efter C M Y K (Cyan, Magenta, Yellow og sort), hvilket kræver fire
trykplader pr. trykside.
Alternativet er digitaltryk, der arbejde på samme grund-lag, men ikke
anvender trykplader som grundlag,
da trykket udføres på en digitalprinter.
Processen kan også styres via Pantonesystemet,
der er en unik palette af farver, nummereret og kortlagt,
så den valgte farve farve opfattes og produceres med et identisk resultat,
verden over.
Papirkvalitet.
Papirkvaliteten deles sædvanligvis op i tykkelser og strukturer.
Grunden er at farver ser forskellige ud, afhængigt at papirets overflade,
eller struktur, også selv om der anvendes den samme ko-de efter
Pantoneskalaen.
På det blanke papir - bestrøget eller coated - vil farverne fremstå mere
strålen-de og mørke,
hvor farverne derimod bliver bløde og matte på et mat grundlag.
Valget af papir har en stor indflydelse på en tryksag, og dermed med de
signaler den sender.
Spørgsmålet om papirtykkelsen af-hænger af tryksagen.
Et visitkort skal være tykkere end et brevpapir.
Et brevpapir bør produceres på et grundlag af 80 - 120 gram/2 og et visitkort bør være ca. 220 - 350 gram/2.
Når papir angives i gram er det et udtryk for, hvad 1 m² af det pågældende
papir vejer.
Efterbehandling.
Hvordan skal tryksagen hæftes?
Det bør overvejs om den færdige tryksag fungere bedst, om den hæftes, limes,
får spiralryg,
eller blot foldes, idet det også har betydning for prisen - og na-turligvis
for signalværdi og brugbarhed.
Skal den have specielfacon, stanses, eller skal der huller?
Stan-semulighederne er utallige.
Afhængig af produktionsstørrelse og format, kan det meste lade sig gøre
- Ovaler, hjerteform, som mapper, med og uden rude, etc..
Skal tryksagen være særlig holdbar, beskyttes mod vandsprøjt eller ...?
Det er sædvanligvis en fordel at en kogebog ikke er alt for sart,
hvorfor en lake-ring af siderne kan være med i en overvejelse.
Lakker der anvendes til tryksager, kan udføres i mat eller blank kvalitet.
En mat lak får en tryksag til at fremstå rolig, og dæmper farverne.
En blank lak forstærker farverne, og gør tryksagen mere iøjnefaldende.
Generel formel for en
tryksags vægt i gram.
|
| Højde
i cm x bredde i cm. |
|
Antal
sider |
|
Gramvægt |
|
|
------------ |
x |
------------- |
x |
------------ |
=
Tryksagens vægt |
| 100 |
|
2 |
|
100 |
|
|
A4 tryksagens
vægt.
|
Vægt
|
4-sidet
|
8-sidet
|
16-sidet
|
24-sidet
|
32-sidet
|
|
|
|
80
|
10
|
20
|
39,90
|
59,90
|
79,80
|
|
100
|
12,50
|
25
|
49,90
|
74,80
|
99,80
|
|
120
|
15
|
29,80
|
59,90
|
89,80
|
119,70
|
|
140
|
17,50
|
34,90
|
69,90
|
104,80
|
139,70
|
|
150
|
18,70
|
37,40
|
78,40
|
112,30
|
149,70
|
|
Spaltemål - Aviser. |
| Spalter |
mm.. |
|
|
| 1 |
41 |
| 2 |
86 |
| 3 |
131 |
| 4 |
176 |
| 5 |
221 |
| 6 |
266 |
| 7 |
311 |
| 8 |
356 |
|
Papirformater.
Forholdet mellem de forskellige standardformater.
A-seriens grundformat er A0 = 1m2.
Af dette areal og med forholdet mellem siderne på 2:1 fås siderne 841x1189
mm..
Øvrige grundformater er udregnet ud fra samme
princip som A-serien,
således at det mindre af 2 formater efter hinanden i en serie, udgør
halvdelen af det større.
Standartformaternes mål.
(Kortside x langside, mm.)
| Delingscifer |
A-format |
Del
af grundformat |
| |
| 0 |
841
|
x |
1189 |
1 |
| 1 |
594 |
x |
841 |
2 |
| 2 |
420 |
x |
594 |
4 |
| 3 |
297 |
x |
420 |
8 |
| 4 |
210 |
x |
297 |
16 |
| 5 |
148 |
x |
210 |
32 |
| 6 |
105 |
x |
148 |
64 |
| 7 |
74 |
x |
105 |
125 |
| 8 |
52 |
x |
74 |
256 |
| 9 |
37 |
x |
52 |
512 |
| 10 |
26 |
x |
37 |
1024 |
| 11 |
18 |
x |
26 |
2048 |
| 12 |
13 |
x |
18 |
4096 |
|
Standardformater.
Forholdet mellem de forskellige standardformater.
Standardformater bygger tilsam-men et system i hvilket
A-standardserien er grundserien, og B-, C-, D-, E-, F-, og G-serierne er
hjælpe-serier.
A-, B-, og C-serierne er fastlagt i ISO rekommandationerne og benævnes derfor
som ISO-formater.
D- og F-serien har endnu ingen praktisk betydning.
A-seriens grundformat: A0 er som nævnt lig med 1 m2..
Af dette areal og med forholdet mellem siderne på 2:1 fåes siderne 841 x
1189 mm..
De øvrige grundformater er udregnet ud fra samme princip som A-serien,
sådan at det mindre af to formater efter hinanden udgør halvdelen af det
større.
|
|
|
|
Standardformaternes mål.
Internationale papirstørrelser efter
ISO 216.
|
Kortside x langside i mm.. |
|
Delingsciffer |
A-format |
E-format |
C-format |
G-format |
B-format |
Del
af grundformat |
|
0 |
841 x 1189 |
879 x 1241 |
917 x 1297 |
958 x 1354 |
1000
x 1414 |
1 |
|
1 |
594 x 841 |
620 x 897 |
648 x 917 |
677 x 958 |
707 x 1000 |
2 |
|
2 |
420 x 594 |
440 x 620 |
458 x 648 |
479 x 677 |
500 x 707 |
4 |
|
3 |
297 x 420 |
310 x 440 |
324 x 458 |
338 x 479 |
353 x 500 |
8 |
| |
|
4 |
210 x 297 |
220 x 310 |
229 x 324 |
239 x 338 |
250 x 353 |
16 |
|
5 |
148 x 210 |
155 x 220 |
162 x 229 |
169 x 239 |
176 x 250 |
32 |
|
6 |
105 x 148 |
110 x 155 |
114 x 162 |
119 x 169 |
125 x 176 |
64 |
| |
|
7 |
74 x 105 |
78 x 110 |
81 x 114 |
84 x 119 |
88 x 125 |
128 |
|
8 |
52 x 74 |
55 x 78 |
57 x 81 |
59 x 84 |
62 x 88 |
256 |
|
9 |
37 x 52 |
39 x 55 |
40 x 57 |
42 x 59 |
44 x 62 |
512 |
| |
|
10 |
26 x 37 |
27 x 39 |
28 x 40 |
29 x 42 |
31 x 44 |
1024 |
|
11 |
18 x 26 |
19 x 27 |
20 x 28 |
21 x 29 |
22 x 31 |
2048 |
|
12 |
13 x 18 |
13 x 19 |
14 x 20 |
14 x 21 |
15 x 22 |
4096 |
|
A Størrelse
(mm.) |
B Størrelse
(mm.) |
C Størrelse
(mm.) |
|
4A0
|
1682 x 2378
|
|
|
|
|
|
2A0
|
1189 x 1682
|
|
|
|
|
|
A0
|
841 x 1189
|
B0
|
1000 x 1414
|
C0
|
917 x 1297
|
|
A1
|
594 x 841
|
B1
|
707 x 1000
|
C1
|
648 x 917
|
|
A2
|
420 x 594
|
B2
|
500 x 707
|
C2
|
458 x 648
|
|
A3
|
297 x 420
|
B3
|
353 x 500
|
C3
|
324 x 458
|
|
A4
|
210 x 297
|
B4
|
250 x 353
|
C4
|
229 x 324
|
|
A5
|
148 x 210
|
B5
|
176 x 250
|
C5
|
162 x 229
|
|
A6
|
105 x 148
|
B6
|
125 x 176
|
C6
|
114 x 162
|
|
A7
|
74 x
105
|
B7
|
88 x
125
|
C7
|
81 x 114
|
|
A8
|
52 x
74
|
B8
|
62 x
88
|
C8
|
57 x 81
|
|
A9
|
37 x
52
|
B9
|
44 x
62
|
C9
|
40 x 57
|
|
A10
|
26 x
37
|
B10
|
31 x
44
|
C10
|
28 x 40
|
|
A- og B-formaterne passer direkte ind i
metersystemet.
A0 fylder således en kvadratmeter, mens B0 er en meter på den korteste
led.
For konvolutter findes en C-række, der passer til at,
man kan lægge det til-svarende A-papir ind i konvolutten.
En C5 konvolut passer derfor til et foldet A4 papir eller et ufoldet A5
papir.
Indstilling for kopi i kopimaskiner kan "oversættes" således.
|
| 71 % |
A3 > A4 |
| 84 % |
B4 > A4 |
| 119 % |
A4 > B4 - også B5 > A4 |
| 141 % |
A4 > A3 - også A5 > A4 |
|
|
A serien:
 |
|
Vi
bearbejde opgaverne internt og i samarbejder med flere
førende trykkerier,
der hvert på sit felt er eks-perter i
teknikker der tilfredsstiller behov,
selv ud i ekstremerne.
Ønsker De oplæg på Deres tryksager; brevpapir, visitkort,
kataloger, items, plakater,
kartoner, skilte, etc. står vi til rådighed med oplæg,
prøver og tilbud
- fra idé til færdig levering.
|
|
